
Om Qi Gong og
Biyun metoden

Qi betyder livsenergi eller livskraft - Gong betyder træning eller en metode til bevægelse.
Qigong er kinesisk bevægelseskunst – det en metode til at få stilheden ind i sit sind i en travl hverdag – en slags meditation i bevægelse. Det handler om at give slip, modtage energi fra naturen, lære at elske sig selv.
​
I Kina har man gennem årtusinder i samklang med naturen kombineret kropsøvelser og mental træning for at styrke helbredet.
Medicinsk qigong er en af grundstenene i Traditionel Kinesisk medicin, og bygger på samme medicinske og filosofiske tænkning som bl.a. akupunktur – der er kendetegnet ved at fokusere på et helhedssyn, dvs. sammenhængen mellem krop og sjæl.
Mennesket betragtes som en organisk helhed, der hele tiden udvikler og forandrer sig – kropsligt og sjæleligt.
Livsenergien, Qi, strømmer i kanaler i hele kroppen, også kaldet meridianer. Qi er ligesom elektrisk energi, usynlig, men man kan mærke når den er i balanceret flow, hvor man oplever velvære og balance i krop og sind. Hvis der er en blokering eller en ubalance i livsenergiens forløb opleves f.eks. træthed og sygdom kan opstå.
Via qigong træningen aktiveres både kroppens og sindets selvhelbredende kræfter, mens blokeringer og ubalancer opløses. Metoden anvender fokuseret, bevidst koncentration rettet mod den fysiske krop, for systematisk at øge kroppens qi, og udvikle dens evne til at modtage den naturlige qi, som findes i naturen og i universet.
Biyun metoden
Fan Xiulan er læge og professor i medicinsk qigong, og har udviklet Biyun metoden, som forener den traditionelle medicinske qigong, der er gået i arv fra mestre gennem generationer med moderne viden og forskning indenfor Traditionel Kinesisk Medicin.
Læs mere om Biyun metoden her: www.biyun.se og www.biyun.dk
Alle Biyun metodens former bygger på følgende elementer:
-
Afslapningen: inden træningen er det meget vigtigt at gøre kroppen modtagelig. Man kan ikke træne hvis ens hoved er fuldt af tanker om alt det man skal- arbejdsopgaver/planlægning osv.
-
Langsomme bevægelser: kendetegnende for alle former for qigong – bygger på studier af naturens og dyrenes bevægelser. Vi ved at mennesker, som har været udsat for voldsom stress eller traumatiske oplevelser, har stor gavn af langsomme bevægelser.
-
Naturlig vejrtrækning: gør det lettere at have fuld opmærksomhed på de kropsområder der bevæges.
-
Fuld opmærksomhed og koncentration: er et andet kendetegn ved qigong, især Biyun metoden – hvor bevægelserne udføres med lukkede øjne. Der hvor opmærksomheden er, dertil strømmer qi og blod.
-
Visualisering: vi ved fra forskning, at vores tanker og forestillinger har indflydelse på fysiologiske funktioner. For børn er det naturligt at forestille sig og leve sig ind i alt muligt. Hos voksne bliver denne evne ofte forstyrret af forstanden. I qigong indlever vi os i positive billeder og bevægelser fra naturen for at styrke virkningen af bevægelserne (også derfor de lukkede øjne).
-
Når man afslutter træningen, bruger man igen forestillingsevnen til tre gange at indsamle den gode livskraft, qi’en fra naturens fem elementer og fra himlens lyskraft og uendelige skaberevne, uden den ville intet liv findes.
-
Al indsamlet livskraft centreres i Dantien, i bughulen mellem navle og underliv. Dantien er ”livets kilde” og kroppens center for erhvervet livskraft. Sammen med vores medfødte livsenergi i Mingmen, ved nyrerne og lænderyggen, danner denne vores indre kerne, vores essens.
-
Den afsluttende massage af hele kroppen er yderligere en god hjælp til at samle sin energi og er god forberedelse til afspændt og opkvikket at vende tilbage til dagens gøremål.
-
Særligt ved Biyun metoden er også den tilhørende musiks betydning for træningen.





